Isolering
Det kan betale sig med en ordentlig isolering. Varmeregningen falder, husets værdi stiger og indeklimaet bliver bedre.
En boligs energieffektivitet vurderes i energimærk¬ningsordningen på en skala fra A til G.
En analyse fra Realkredit Danmark viser, at ved at rykke bare et niveau op i energimærke, sparer et par¬celhus på 140 m2 gennemsnitligt 2.160 kr. om året.
Samme analyse viser, at en forbedring på blot et enkelt niveau i energimærkningsordningen kan forhøje en boligs salgsværdi med omkring 70.000 kr.
Udover at forbedre komforten i dit hjem er der også gode økonomiske grunde til at kontakte en energivej¬leder, når du skal renovere.
Er man allerede i gang med renovering eller ombygning, kan det ofte lade sig gøre at nedbringe energiforbruget væsentlig ved at investere 5-15 % af den samlede renoveringspris i energiløsninger. Derfor er det en god ide at kontakte en energivejledere, som i dialog med bygningsejeren kan pege på konkrete tiltag i forbindelse med processen.
Tømrermester Henrik Pedersen ApS er uddannet energivejleder.
En energivejleder er en håndværker, som har valgt at uddanne sig til at kunne vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske muligheder for at spare energi i en bygning.
Der er mange fordele ved at tale med en energivejleder, inden du som husejer påbegynder et renove¬ringsprojekt.
Til at starte med kan energivejlederen give dig en samlet vurdering af, hvordan du vil kunne forbedre varmeøkonomien og komforten i dit hus.
Han kan fortælle om, hvilket tiltag der vil gøre mest for din varmeøkonomi – og i hvilken rækkefølge besparelsestiltagene foretages bedst. Skal man f.eks. udskifte kedlen, før man hulmursisolerer?